EU binder os på hånd og mund

 

Af Kim Malmberg Hansen, formand for Dansk Folkeparti Holbæk

Der er lige blevet forhandlet en ny EU aftale på plads. En ny aftale, som betyder det vil blive langt dyrere at være dansker. Ikke nok med at det vil blive dyrere at være dansker, så er vi samtidig det land som har den højeste skatteprocent, og den højeste pensionsalder. Således stiger Danmarks EU-kontingent med intet mindre end 23% til over 24 mia. kroner.

Viste du at EU dikterer, at udlændinge der tager uddannelse i Danmark, har krav på SU?

Vidste du, at EU dikterer, at børnechecken sendes til udenlandske børn i hjemlandet, når blot 1 forældre har et fritidsjob i Danmark?

Vidste du, at EU’s formålsparagraf er, at der altid skal arbejdes for en stadigt mere omfattende union?

Vidste du, at konsekvensen af forliget i EU er, at vi skal vente helt til 2027 – syv år – før vi kan være sikre på, at grænsen bliver lukket?

Mette Frederiksen har forhandlet den nye aftale på plads, uden dog at komme med noget bud på hvor pengene skal komme fra. Et godt bud må være de kommende finanslovsforhandlinger, og for at få det hele til at gå op, ja, så er der skattestigninger på vej til os danskere.

Får vi som danskere noget ud af skattestigningerne? Mit bedste bud er nej. Dels skal alle coronahjælpepakkerne finansieres, og dels er coronaepidemien slet ikke færdig, med den megen usikkerhed det indebærer for os i fremtiden.

Et andet faktum er, at EU-aftalen også skal finansieres gennem vores normale medlemsbidrag, og en forøgelse på 4,7 mia. årligt. Så vi kan altså se frem til skattestigninger, og vores fortsatte lange vej til pensionsalderen.

Så vil du måske spørge, jamen, kan vi slet ikke få noget velfærd til os selv?

Det korte svar er, at det er meget begrænset.

Her kommer EU igen efter os og bestemmer. EU spiller en helt central rolle i de nedskæringer, vi oplever på velfærden i Danmark og i andre EU-lande.

Budgetloven er en konsekvens af, at SRSF-regeringen valgte at tilslutte Danmark til EU’s finanspagt.

Danmark kunne have holdt sig ude af finanspagten, da vi ikke er med i euroen. Men politikerne ville med og tog beslutningen uden at spørge befolkningen, der tidligere har stemt nej til, at Danmark skal være med i euroen.

Og hvad gør budgetloven så i praksis?

Budgetloven har siden 2014 lagt en stram styring ned over den offentlige velfærd i Danmark.

Dansk Folkeparti var imod budgetloven i 2012, da den blev stemt igennem for at imødekomme EU’s finanspagt.

Budgetloven skal ændres. Et godt bud kan bl.a være, at budgetloven ændres i retning af mere fleksible flerårige budgetrammer, blandt andet med større mulighed for overførsel mellem de enkelte budgetår.

Mere generelt bør vi naturligvis melde os ud af EU.