Skrot Sundhedsplatformen.
I 2010 virkede ideen indlysende for sundhedsminister Bertel Haarder at Danmark skulle have et fælles it-system. Det kan du læse om i en artikel i Berlinske.
Sådan gik det desværre ikke.
I stedet blev Danmark delt op, og det system man valgte på Sjælland og i hovedstaden, har været konstant udskældt i fem år og hedder Sundhedsplatformen.
Lad mig komme med nogle eksempler.
Udfordringer omkring medicinen:
Hvis en patient skal udskrives fra et hospital, kræver det at medicinen skal afstemmes forinden med FMK (fælles medicinkort), og hvis der er travlhed på afdelingen, hvorfor lægen må klare de mest akutte ting først, må patienten afvente med at blive udskrevet til lægen har tid, hvilket i nogle tilfælde kan vare optil flere timer.
Epikridser.
En epikridse er et udskrivningsbrev fra sygehuset til egen læge. Det skal være et kortfattet brev der kort opsummerer hvad der er sket på sygehuset. Men nej, egen læge modtager side op og side ned standard tekst, hvor lægen skal scrolle epikridsen igennem for at finde relevant info. Rent spild af tid.
Psykiatrien.
Er også udfordret med manglende overblik omkring medicinering, samt patientforløb og imellem de forskellige faggrupper. Hvis der er tale om en retslig patient, der skal indlægges på en somatisk afdeling, skal patienten dobbeltindlægges, med en masse fejl til følge.
Dette var kun et lille udpluk af de udfordringer der er med Sundhedsplatformen.
Ønsker du at vide mere om Sundhedsplatformen, kan jeg anbefale bogen ”Destruktiv digitalisering”
Er udkommet på FADL forlag.
Du kan også lytte til podcasten ”Politik til tiden” hvor jeg taler med forfatteren Jacob Rosenberg, samt Flemming Rasmussen, der står bag Facebook gruppen ”Sundhedsplatformen nej tak ”
Min handling på dette er – skrot Sundhedsplatformen:
Vi skal i stedet have ét fælles it-system der dækker hele Danmark. Alt andet giver ikke mening.
Sundhedsplatformen er fem gange dyrere end andre systemer i landet, hvor man er markant mere tilfreds med deres system.
Til dagligt arbejder jeg som social og sundhedsassistent, og underviser nyt personale i Sundhedsplatformen, samt superbruger. Har derfor også selv en stor indsigt i Sundhedsplatformens gode og dårlige sider.
Kim Malmberg Hansen
Kandidat til Regionsrådsvalg i Region Sjælland. Står som nr. 3 på liste O (Dansk Folkeparti).
Stem personligt, og jeg vil arbejde målrettet for en afskaffelse af Sundhedsplatformen.